Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 20. august 1997 om uddannelse af socialrådgivere.
I medfør af § 5, stk. 2, § 17, stk. 2 samt efter indhentet udtalelse fra ISI, § 18, stk. l, §§ 20, 21 og 25 i landstingsforordning nr. 10 af 31. oktober 1996 om uddannelse af socialrådgivere fastsættes:
Kapitel 1.
Styrelsen af uddannelsen§ 1. Ved Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat (ISI) nedsættes et uddannelsesråd, der består af 7 medlemmer:
1) et medlem udpeget af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke,
2) et medlem udpeget af Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,
3) et medlem udpeget af Kalaallit Nunaanni Kommuneqarfiit Kattuffiat (KANUKOKA),
4) et medlem udpeget af socialrådgivernes fagforening.
5) rektor for uddannelsen,
6) et medlem udpeget af og blandt lærerene på uddannelsen og
7) et medlem udpeget af og blandt de studerende på uddannelsen.
Stk. 2. Der udpeges suppleanter for alle rådsmedlemmer.
Stk. 3. Uddannelsesrådet kan tilforordne personer med viden inden for særlige områder.
Stk. 4. Rektor er formand for uddannelsesrådet. Uddannelsesrådet konstituerer sig selv med en næstformand, og fastsætter selv sin forretningsorden, herunder bestemmelser om tilforordnedes stemmeret. Forretningsordenen fremsendes til godkendelse i Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Stk. 5. ISI er sekretariat for Uddannelsesrådet.§ 2. Uddannelsesrådet er rådgivende vedrørende socialrådgiveruddannelsen, og kan afgive indstillinger til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
§ 3. Uddannelsesrådet godkender den enkelte ansøgers kvalifikationer, jf. § 9, stk. 3 i landstingsforordning nr. 10 af 31. oktober 1996 om uddannelse af socialrådgivere.
§ 4. Uddannelsesrådet er ankeinstans for følgende beslutninger truffet af uddannelsesinstitutionen:
1) Beslutninger om bortvisning af studerende, jf. § 8 i landstingsforordning nr. 10 af 31. oktober 1996 om uddannelse af socialrådgiver og § 45, stk. 4 i denne bekendtgørelse.
2) Beslutninger om optagelse af studerende til uddannelsen, hvis der er flere ansøgere til uddannelsen, end der kan optages, jf. § 10 i landstingsforordning nr. 10 af 31. oktober 1996.
3) Beslutninger om genoptagelse af uddannelsen, jf. § 26 i landstingsforordning nr. 10. af 31. oktober 1996 om uddannelse af socialrådgivere.
4) Beslutninger om godkendelse af studieaktivitet, jf. § 11, stk. l og § 36, stk. 2.
Stk. 3. Uddannelsesrådets afgørelser efter stk. 2 kan ikke indankes til anden administrativ myndighed.
Kapitel 2.
Uddannelsens indhold
Uddannelsens struktur§ 5. Uddannelsen er normeret til 3 ]/2 år, og består af 7 sammenhængende semestre. Stk. 2. En studerende, der ikke består eksamen, jf. § 47, har ret til umiddelbart påny at deltage i uddannelsens sidste år.
§ 6. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli.
§ 7. Semestrene inddeles i skemauger, kursusuger, praktikperioder, projektperioder og eksa- mensperioder. Placeringen fastlægges af rektor.
Stk. 2. Plan over semestrets inddeling (rammeplan) fremsendes hvert år senest l. juli til
godkendelse i Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.§ 8. Et hold bør normalt ikke overstige 20 studerende.
Fagenes tilrettelæggelse
§ 9. Uddannelsen omfatter:
1) Teorier og metoder i socialt arbejde ......................................650 lektioner.
2) Psykologi..............................................................................315 lektioner.
3) Sociologi...............................................................................255 lektioner.
4) Økonomi...............................................................................320 lektioner.
a) skatteret og samfundsbeskrivelse,
b) arbejdsmarkedskundskab og
c) social-økonomisk planlægning.
5) Socialret................................................................................255 lektioner.
6) Forvaltningskundskab............................................................. 95 lektioner.
7) Person-, familie- og arveret....................................................125 lektioner.
8) Kriminologi og kriminalret........................................................85 lektioner.
9) Kultur og identitet....................................................................75 lektioner.
10) Psykiatri og socialmedicin.................................................... 125 lektioner.
11) Praktik......................................et semesters varighed af 32 timer ugentligt.
12) Tværfagligt projektarbejde.
Stk. 2. Ved en lektion forstås 45 minutters undervisning uden pause.
Stk. 3. De studerende gennemfører praktikperioden på følgende vilkår:
1) Praktikken skal foregå på et af ISI godkendt praktiksted.
2) ISI og praktikinstitutionen indgår en praktikaftale. Den studerende har pligt til at deltage i arbejdet i praktikinstitutionen, og har tavshedspligt og andre pligter i overensstemmelse med praktikaftalen.
3) ISI tildeler den studerende en ansvarlig vejleder (praktiklærer) på praktikinstitutionen.
Uddannelsens studieordning
§ 10. ISI udarbejder en studieordning for uddannelsen, der som minimum skal indeholde
1) indhold og vejledende pensum for de enkelte fag, kurser, praktikperioder, projektperioder, skriftlige afleveringsopgaver og projektarbejder samt disses placering i uddannelsesforløbet,
2) regler om aflevering af skriftlige afleveringsopgaver, herunder om aflevering kan/skal ske individuelt eller gruppevis,
3) beskrivelse af prøver i uddannelsesforløbet samt disses placering i uddannelsesforløbet,
4) beskrivelse af anvendte prøveformer, herunder antallet af deltagere i gruppeprøver,
5) oversigt over ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen "godkendt"/"ikke godkendt",
6) præcisering af hvilke momenter, der indgår i bedømmelsen "godkendt"/"ikke-godkendt", herunder de nærmere betingelser for at give disse bedømmelser,
7) afholdelse af sygeeksamen og omprøve,
8) regler om deling og sammenlægning af hold efter antal tilmeldte studerende,
9) undervisningsplaner og
10) vejledende retningslinier for bortvisning af studerende fra uddannelsen.
Stk. 2. Studieordningen kan indeholde hjemmel for ISI til at dispensere fra studieordningens bestemmelser.
Stk. 3. Studieordningen fremsendes til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke til orientering.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Oprykning
§ 11. Oprykning til næste semester kan kun finde sted når studieaktivitet, der registreres som tilstedeværelse i undervisningen og opgaveaflevering, er godkendt af rektor. Denne afgørelse kan indankes for uddannelsesrådet.
Stk. 2. Oprykning til 3. semester kan dog kun finde sted, når den interne prøve, jf. § 32, stk. l er bestået, og studieaktiviteten, jf. stk. l er godkendt.
Stk. 3. En studerende, der ikke oprykkes kan kun gå semestret om efter godkendelse fra rektor.
Kapitel 3.
Formålet med de enkelte fag, praktik og projektarbejde.
Fag§ 12. Formålet med faget teorier og metoder i socialt arbejde er, at de studerende opnår viden om og forståelse for metodisk socialt arbejde, således at de ud fra et helhedssyn:
1) kan analysere sociale problemers årsager, fremtrædelsesformer og konsekvenser for det enkelte individ, grupper og samfundet og
2) opnår færdighed i at anvende metodisk socialt arbejde på det forebyggende og behandlende plan.§ 13. Formålet med faget psykologi er:
1) at de studerende opnår viden om og forståelse for menneskets og gruppers udviklingsmuligheder, begrænsninger og interaktion i forhold til kultur og samfund og
2) bliver i stand til at integrere psykologiske teorier og metoder i konkret socialt arbejde.§ 14. Formålet med faget sociologi er:
1) at de studerende opnår viden om og forståelse for sociale problemers karakter, vilkår og årsagssammenhænge, på individ-, gruppe- og samfundsplan, og
2) bliver i stand til at anvende sociologiske metoder i socialt arbejde.§ 15. Formålet med faget økonomi herunder skatteret og samfundsbeskrivelse, arbejdsmar-kedskundskab samt social-økonomisk planlægning er, at de studerende opnår viden og forståelse for:
1) det grønlandske samfunds sociale og økonomiske udvikling samt opbygning,
2) befolkningens levevilkår, herunder indkomst- og skatteforhold samt arbejdsmarkeds- og boligforhold,
3) offentlige indgrebs og foranstaltningers virkninger samt gruppers levevilkår og sociale problemer og
4) planlægning og prioritering indenfor den offentlige sektor på landsplan og på kommunalt plan med særlig vægt på det sociale område.§ 16. Formålet med faget socialret er, at de studerende opnår:
1) viden om og forståelse for den sociale lovgivning og de socialpolitiske principper, der er udgangspunkt herfor og fortrolighed med almindelige fortolkningsprincipper og
2) færdighed i at anvende de sociale regelsæt i løsning af såvel konkrete som generelle problemstillinger i socialt arbejde.§ 17. Formålet med faget forvaltningskundskab er, at de studerende opnår kendskab til de principper, der danner grundlag for forvaltningsafgørelser, herunder kendskab til retskilder, sagsbehandlingsregler og regler om kontrol med forvaltningen.
§ 18. Formålet med faget person,- familie -og arveret er, at de studerende opnår viden om og forståelse for de retsregler, der regulerer den enkelte borgers rettigheder og pligter indenfor person, -familie- og arveretten, herunder kendskab til de grundlæggende regler indenfor formueretten.
§ 19. Formålet med faget kriminologi og kriminalret er, at den studerende opnår viden om og forståelse for:
1) kriminalitetens omfang og udvikling samt den sociale kontrols former, omfang og udvikling og
2) de retsregler, der regulerer borgernes rettigheder og pligter indenfor kriminalretten og retsplejen.§ 20. Formålet med faget kultur og identitet er, at de studerende opnår viden om og forståelse for de historiske, kulturelle og etniske forhold og deres betydning i det sociale liv.
§ 21. Formålet med faget psykiatri er, at de studerende får kendskab til psykiske sygdomme, psykiatriske og socialpsykiatriske behandlingsmetoder, således at de får indsigt i socialrådgiverens rolle i forebyggende og behandlende arbejde med psykiske syge.
Praktik
§ 22. Formålet med praktikken er, at de studerende:
1) får et praktisk kendskab til socialt arbejde og sociale institutioner,
2) får træning i at anvende teoretiske kundskaber i praktisk arbejde med konkrete sociale sager herunder klientkontakt,
3) får praktiske erfaringer med hensyn til vurdering af socialt arbejdes muligheder og begrænsninger ved løsning og afhjælpning af konkrete sociale problemer,
4) trænes i bevidst valg og anvendelse af teorier og metoder i forbindelse med behandlingen af sociale problemer, herunder vurdering af egne faglige ressourcer i socialt arbejde
5) opnår indsigt i praktikinstitutionens formål, organisation og personalesammensætning og
6) bliver bevidst om etiske aspekter i socialt arbejde.
Det tværfaglige projektarbejde
§ 23. Formålet med det tværfaglige projektarbejde er, at de studerende:
1) trænes i selvstændigt arbejde i grupper,
2) ud fra en problemorienteret arbejdsmetode får en tværfaglig helhedsforståelse af sociale problemers årsager og fremtrædelsesformer og
3) på baggrund af en analyse fremkommer med forslag til en løsning på det forebyggende og behandlende plan.
Kapitel 4.
Uddannelsens prøver
Formålet med uddannelsens prøver§ 24. Formålet med uddannelsens prøver er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i landstingsforordning om uddannelse af socialrådgiver, denne bekendtgørelse, samt studieordningen. Beståelse afprøver giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.
Definition af interne og eksterne prøver
§ 25. Prøverne er interne eller eksterne.
Stk. 2. Ved interne prøver forstås prøver, som bedømmes af eksaminator eller eksaminatorer og en anden lærer på uddannelsen.
Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som bedømmes af eksaminator eller eksaminatorer og en eller flere censorer, der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Skriftlige prøver
§ 26. Opgaver til de eksterne skriftlige prøver stilles af opgaveudvalgene, jf. § 27.
Stk. 2. Der er tilsyn ved prøverne.
Stk. 3. Efter afsluttet uddannelsesforløb kan studerende forlange at få sine besvarelser udleveret.§ 27. Opgaveudvalgene består af følgende medlemmer, hvoraf de fagkyndige udpeges af Landsstyret.
1) 2 fagkyndige medlemmer indenfor faget forvaltningskundskab, og den eller de lærere, der har undervist i faget,
2) 2 fagkyndige medlemmer indenfor faget person,-familie- og arveret, og den eller de lærere, der har undervist i faget og
3) 2 fagkyndige medlemmer indenfor faget socialret, og den eller de lærere, der har undervist i faget.
Stk. 2. De fagkyndige medlemmer af opgaveudvalgene udpeges for 3 år af gangen. Første gang en udpegning finder sted, udpeges medlemmerne dog for henholdsvis et, to og tre år af gangen.
Stk. 3. Anmodning om udtrædelse af udvalget før periodens udløb indgives til Landsstyret.§ 28. Opgaveudvalgene udarbejder to opgaver til hver forestående prøve. Det skal fremgå, hvilken opgave, der skal anvendes til den ordinære eksamen og hvilken opgave, der skal anvendes ved afholdelse af sygeeksamen/ reeksamen.
Stk. 2. Opgaveudvalgene fremsender opgaverne, således at de er ISI i hænde senest 14 dage før prøvens afholdelse.§ 29. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan fastsætte nærmere regler for opgaveudvalgenes virksomhed.
Mundtlige prøver
§ 30. Eksaminationen forestås af den eller de lærere, der har undervist i faget, således at læreren er eksaminator. Den former sig så vidt mulig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale, der kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen.
Stk. 2. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning. Såfremt der skal eksamineres i en af eksaminanden udarbejdet skriftlig opgave, danner opgaven dog baggrund for eksaminationen.
Stk. 3. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen. Eksaminanden kan efter voteringen få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter
Stk. 4. Såfremt den studerende har forberedelsestid sker dette under tilsyn.
Stk. 5. De mundtlige prøver er offentlige.
Prøver og bedømmelser
§ 31. Hvert af følgende fag afsluttes med en ekstern skriftlig prøve
1) person,- familie- og arveret,
2) forvaltningskundskab og
3) socialret.
Stk. 2. Faget teorier og metoder i socialt arbejde afsluttes med en ekstern skriftlig prøve og en ekstern mundtlig prøve. Prøverne vægtes lige.
Stk. 3. Følgende fag afsluttes med enten en skriftlig eller mundtlig ekstern prøve:
1) psykologi,
2) sociologi og
3) økonomi.
Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte prøver, kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver, idet der også her skal ske en individuel bedømmelse. Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Det fastsættes i studieordningen hvor mange studerende, der kan deltage i gruppeprøver.§ 32. Der afholdes på 2. semester en samlet, intern og individuel prøve i teorier og metoder i socialt arbejde og socialret. Prøven er skriftlig.
Stk. 2. Der afholdes på 6. eller 7. semester en tværfaglig prøve inden for fagene teorier og metoder i socialt arbejde, psykologi og sociologi. Prøven er både skriftlig og mundtlig. Prøven afvikles som en gruppeeksamen med individuel bedømmelse.§ 33. Den tværfaglige projektopgave bedømmes ved en mundtlig ekstern prøve, hvor den studerende blandt andet skal redegøre for emnevalg og arbejdsmetode.
§ 34. Ved afslutningen af praktikperioden helhedsvurderes praktikken, og bedømmes som "godkendt" eller "ikke godkendt".
Stk. 2. Vurderingen af den studerendes faglige og arbejdsmæssige kvalifikationer foretages af ISI og praktikinstitutionen i samarbejde og omfatter:
1) den studerendes opnåede indsigt i
a) praktikinstitutionens formål, love og andet retsgrundlag, organisation og personalesammensætning,
b) den problem- og personkreds, som er stedets målgruppe, samt socialrådgiverens forskellige funktioner.
c) sagsgange, visitationssystem, sagssstyring og beslutningsprocesser på praktikinstitutionen,
d) praktikinstitutionens samarbejdspartnere, såvel internt som eksternt og betydningen heraf samt
2) den studerendes opnåede færdighed i
a) anvendelse af den teoretiske viden i det praktiske sociale arbejde ved behandling af konkrete sager,
b) tilrettelæggelse af og udførelse af sagsbehandling, udfærdigelse af journaler, ansøgninger og indstillinger mv.,
c) at kunne forholde sig professionelt til faglige spørgsmål og egne holdninger i socialt arbejde og
d) inddragelse af andre faggrupper i løsning af sociale problemer.
Stk. 3. Den studerende udarbejder to skriftlige opgaver under praktikforløbet, som indgår i vurderingen, jf. stk. 2.
Stk. 4. Er der enighed om vurderingen, er praktikken uden videre godkendt eller ikke godkendt. Er der ikke enighed, beskikkes en censor, og vurderingen foretages efter reglerne om mundtlige eksterne prøver, jf. § 30.
Betingelser for deltagelse i uddannelsens prøver
§ 35. Den studerende tilmelder sig uddannelsens prøver i kraft af optagelse til uddannelsen.
§ 36. Studieaktivitet registreres som tilstedeværelse i undervisningen og opgaveaflevering, og skal godkendes af rektor, før den studerende kan deltage i prøver i de enkelte fag.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. l kan indankes for uddannelsesrådet.
Genindstilling
§ 37. En studerende kan genindstille sig til prøve i hvert enkelt fag, hvor karakteren er under 6.
Stk. 2. En studerende kan kun genindstille sig 2 gange til prøve i samme fag.
Stk. 3. Genindstilling giver den studerende ret til at deltage i den førstkommende prøve i faget.
Stk. 4. Har en studerende været til prøve mere end en gang i samme fag, gælder den højst opnåede karakter.
Stk. 5. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-3.§ 38. For studerende, der på grund af sygdom eller dermed ligestillet fravær, der er dokumenteret ved lægeattest, ikke har gennemført prøver, afholdes der prøve efter Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke's beslutning i hvert enkelt tilfælde, dog således, at denne prøve senest finder sted næste gang, der afholdes ordinær prøve i faget.
§ 39. Såfremt den studerende ikke møder op til prøven og ikke har frameldt sig prøven, betragtes prøven som ikke-bestået.
Eksamensstof og eksamensspørgsmål
§ 40. Eksamensstoffet er det stof som de studerende eksamineres i ved prøverne i de enkelte fag. Eksamensstoffet udvælges af pensum af den eller de lærere, der har undervist i faget efter drøftelse med de studerende.
Stk. 2. Eksamensspørgsmål er de spørgsmål, som danner baggrund for eksaminationen. Eksamensspørgsmål udarbejdes af den eller de lærere, der har undervist i faget.
Stk. 3. Såfremt der skal eksamineres i en af eksaminanden udarbejdet skriftlig opgave, danner den skriftlige opgave baggrund for eksaminationen.§ 41. Eksamensstof- og spørgsmål, jf. § 40, stk. l og 2, forelægges censor til godkendelse senest 4 uger før prøvens afholdelse.
Stk. 2. Bemærkninger til eksamensstof- og spørgsmål skal fremsættes senest 5 dage efter modtagelsen. Har ISI ikke herefter modtaget bemærkninger, anses censor for at have godkendt eksamensstof- og spørgsmål.
Stk. 3. Skal en af eksaminanden udarbejdet skriftlig opgave danne baggrund for eksaminationen, jf. § 40, stk. 3, fremsendes opgaven til censor til gennemsyn senest 4 uger før prøvens afholdelse.
Censorer
§ 42. Censorer beskikkes af Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke. Censorer medvirker i alle fag, hvori der afholdes eksterne prøver.
§ 43. Censorerne skal påse:
1) at kravene ved uddannelsens prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de mål, som er fastlagt i forordningen, bekendtgørelser og studieordning,
2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og
3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og andre regler.
Uregelmæssigheder ved afholdelse afprøver
§ 44. Rektor er ansvarlig for, at afholdelse af uddannelsens prøver sker i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.
Stk. 2. Uregelmæssigheder ved prøvers afholdelse indberettes straks til Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Stk. 3. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan fastsætte regler om afholdelse af prøver ved ISI.§ 45. Rektor kan bortvise en eksaminand fra en prøve, såfremt:
1) en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig hjælp fra andre, anvendt ikke-tilladte hjælpemidler eller udgivet en andens arbejde for sit eller
2) en eksaminand uretmæssigt har hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre under en prøve.
Stk. 2. Hvis der under en prøves afholdelse opstår formodning for, at der er grundlag for bortvisning kan ISI dog lade eksaminanden fortsætte prøven. Umiddelbart efter prøvens afholdelse træffer rektor, afgørelse om en eventuel bortvisning fra prøven. Tilsvarende gælder, hvis der først efter prøvens afholdelse eller ved bedømmelse af en besvarelse opstår formodning for, at der er grundlag for bortvisning.
Stk. 3. Bortvisning fra en prøve medfører, at eksaminanden afskæres fra at deltage i de resterende prøver i den pågældende eksamenstermin, og at karakteren i de allerede aflagte prøver i eksamensterminen bortfalder. Eksaminanden henvises til at gå uddannelsesåret om.
Stk. 4. Såfremt en eksaminand er blevet bortvist fra en prøve, kan rektor træffe beslutning om at bortvise vedkommende fra uddannelsen. Denne afgørelse kan indankes for uddannelsesrådet.
Kapitel 5.
Karaktergivning§ 46. I fag hvor der afholdes prøve samt i fag, hvor der gives en standpunktskarakter anvendes 13-skalaen.
Stk. 2. 13-skalaens indhold:
1) Karakteren 13 gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
2) Karakteren 11 gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
3) Karakteren 10 gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
4) Karakteren 9 gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
5) Karakteren 8 gives for den middelgode præstation.
6) Karakteren 7 gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
7) Karakteren 6 gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
8) Karakteren 5 gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
9) Karakteren 03 gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
10) Karakteren 00 gives for den helt uantagelige præstation.
Stk. 3. Karakterer fastsættes af censor og eksaminator. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og eksaminator ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en karakter i karakterskalaen, bliver karakteren den nærmeste højere karakter i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og den nærmeste lavere karakter, hvis censor har givet den laveste karakter.
Stk. 4. Skal en karakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en karakter i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere karakter.
Kapitel 6.
Betingelser for at bestå§ 47. For at bestå eksamen kræves:
1) at gennemsnittet af alle karakterer er mindst 6,
2) at karakteren i faget teorier og metoder i socialt arbejde er mindst 6,
3) at højst én karakter er under 6 og
4) at praktikken er godkendt.
Kapitel 7.
Protokol og eksamensbevis§ 48. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokollen indføres den studerendes personlige data, valg af fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, bedømmelsen i praktik samt prøve- og standpunktskarakterer.
Stk. 2. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan fastsætte regler for protokollens udformning.§ 49. Studerende, der har bestået eksamenen, jf. § 47, får et eksamensbevis. Beviset skal have en standardtekst og en individuel tekst. Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses følgende:
1) den studerendes personlige data og dato for uddannelsens afslutning,
2) bedømmelsen "godkendt" i praktik samt praktikinstitutionens art,
3) karaktererne i de enkelte fag, jf. § 47 og
4) karakteren i det tværfaglige projektarbejde.
Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsen § 5, stk. l, § 9, stk. l og § 47.
Stk. 4. Eksamensbeviset udfærdiges af rektor på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.
Stk. 5. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få en attest for aflagte prøver, godkendt praktik, samt i fag, der afsluttes med en standpunktskarakter den afgivne standpunktskarakter.
Stk. 6. Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke kan fastsætte yderligere regler for eksamensbevisets udformning.
Kapitel 8.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§ 50. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. august 1997.
Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der er optaget til studieåret 1997/98 eller senere. Studerende der er optaget på uddannelsen til forudgående studieår færdiggør studierne efter bestemmelserne i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 15. april 1991 om uddannelse af socialrådgivere og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 15. april 1991 om socialrådgiveruddannelsens fag.
Grønlands Hjemmestyre den 20. august 1997
Konrad Steenholdt/
Karl Kristian Olsen